Luksus vs. budget: Saddle bag

Dior // Gina Tricot

Tasker som Diors “Saddle Bag” og Fendis “Baguette” har virkelig fået sig en renæssance – hvem husker ikke, da de hang på armen af Carrie Bradshaw back in the day?

Og ja, som med alt andet trendy og populært, så lader high street’en sig jo inspirere… Her er det fx Gina Tricot – og de har endda kaldt deres version for “Sadie”, måske en kende for tæt på målet?!

Feminine & flowy – på budget

Ferskenfarvet kjole fra Modström // Gul kjole fra Pieces // Blå kjole fra H&M // Blomsterprintet fra Vila // Mintgrøn fra Vero Moda // Grafisk mønster fra Y.A.S.

Efter købet af denne sag craver jeg flere feminine, lange kjoler – men når min bule er væk, så bliver det nok nærmere maxi- end midikjoler 😉 – og hvis de er amme-venlige, så er det da kun en bonus.

De er perfekte at bruge nu med en lang cardigan, og til sommer kommer de til at være oplagte, når mor til to her ikke får tid til noget som helst, der minder om hårfjerning på benene – hahaha 😉

Se min kjole

Kjole fra Esprit // Sko fra Castaner // Solbriller fra Arket // Cardigan fra Only // Taske fra & Other Stories

Jeg elsker jeans, nederdele og bukser, men det skal ingen hemmelighed være, at kjoler har en helt særlig plads i mit hjerte. Især under denne graviditet har jeg nærmest ikke gået i andet end kjoler – festkjoler, lange kjoler, skjortekjoler.

Det er ikke altid nemt at finde kjoler til gravide, men denne fine kjoler til graviditet og amning, fra Esprit er så fin.

Jeg kunne i hvert fald snildt se mig ræse igennem tredje trimester i denne fine, bløde grå sag, der er så klædelig med sine draperinger – og så er det sgu da kun bonus, at den kan rumme fyldige ammebryster og blød bolledejsmave, når baby en gang er udvortes 😉

Nu har jeg som nævnt taget hul på tredje trimester, og set i bakspejlet ville jeg ønske, at jeg havde været mere flittig til at tage outfit-billeder under denne graviditet. Jeg har faktisk tit bladret i mit arkiv, når jeg i et anfald af desperation over ikke at have noget tøj at tage på, alligevel har fundet redning i form af gamle outfitbilleder fra min første graviditet.

Mestendels af de graviditetsoutfits er så godt nok med sommertøj, så jeg har alligevel skulle tænke i “nye” baner, og man kan vel sige, at min uniform denne graviditet har været kjoler og så en eller anden form for cardigan eller fin jakke over. Jeg er åbenbart ikke sådan en, der har det vildt varmt som gravid – jeg er stadig en frossenpind…

Så ja, måske jeg skulle prøve at tage lidt flere outfitbilleder her på falderebet – selvom det er mig, der for det meste afleverer lillemanden i vuggestue, og det virker helt urealistisk at nå foto shoot under “morgenrutinen”. Men det kunne da være skønt en dag at kunne bladre gennem arkiverne og se tilbage på min vinter-graviditet – ikke at jeg skal have barn nr. tre (det kræver vist et separat indlæg med de overvejelser!), men altså det ER bare rart at kunne grave gamle outfits frem, så man kan blive inspireret på ny, synes I ikke?

Heat waves

heat-wavesTop fra Stine Goya // Clutch H&M / Hårspænde fra Pico // Sko fra H&M // Bukser fra Designers Remix // Badedragt fra Marysia // Solbriller fra Fendi

Jeg er draget mod bølger – måske fordi jeg for tiden tilbringer hver en ledig stund ved stranden. I sommerhuset er det ved stranden på Orø, der nok må tage prisen som den mest børnevenlige strand. Jeg tror seriøst, man skal gå 500 meter ud, før man som voksen har vand til navlen.

I hverdagene går turene til Amager Strandpark, når lillemanden er hentet fra vugger, og i dag nød vi fridagen i Dragør. Det ER altså om at nyde det gode vejr, mens det er her!

Tilbage til bølgerne på tøjet – eller scallops, som de jo hedder på engelsk. Bukserne har jeg købt for et stykke tid siden, men endnu ikke haft på, da det simpelthen har været for varmt. Toppen fra Stine Goya frister også – kan man egentlig få for mange pailletter i ens liv. Det tror jeg ikke 😉