Glitter, glitter…

Jeg elsker at se kunstskøjteløb, så mine aftener bliver brugt på at se VM i kunstskøjteløb i Göteborg.Udover at blive imponeret over kast i triple flip og dødsspiraler (og hvad de nu ellers hedder), så bliver dragterne jo også gransket. Der er de grimme, de flagrende, de flæsede, de stramme…men fælles for dem er, at de (næsten) alle sammen glimter. Rhinstene, pailletter og glimmer – er en sucker for alt, der glimter – især pailletter.
Og selvom pailletter for mange måske hører til de festlige lejligheder omkring jul og nytår, så synes jeg ikke, at de glimtende skiver skal begrænses til det. Heldigvis findes der stadig lidt pailletter til sommertid. Her er det en kjole fra Stella McCartney og en top fra Proenza Schouler.
Grunden til glitter er ikke kun skøjteløb, dette er nemlig indlæg nummer 300!
P.S. For mere glitter og skøjteløb så er der kvindernes frie program i aften klokken 20 på Eurosport.
(billeder fra Berlignske Tidende og net-a-porter.com)
Ingen kommentarer endnu