Foldover clutch

Lige siden jeg så Margharita Missoni’s fine clutch fra Louis Vuitton (Monogram Motard Afterdark), har jeg selv ledt efter en clutch, eller kuverttaske som det jo hedder på dansk, som er udformet efter samme koncept. Når den er foldet ud, ligner det lidt en almindelig plastikpose med hank: Man kan åbne den i toppen og smide alt sit habengut ned i. Men man kan så folde tasken over på midten, og vupti! så har man den fineste clutch!
Jeg stødte på en clutch med en lignende anordning i H&M. Den kostede 180 kroner og var sort og havde en aftagelig strop. Men den blev kun lukket med en enkelt trykknap i toppen, så det lignede lidt at alle ting ville vælte ud, ligeså snart man foldede tasken over på midten.Jeg var så på udsalgsshopping i Svendborg med mine søstre, da jeg falder over den fineste turkis oversize clutch i den lokale H&M. Godt nok kan den ikke åbnes i toppen som en bærepose, men den har en lynlås, så mobil, make up og så videre bliver i tasken. Og så kan den bruges som taske, hvis man bruger hanken og som clutch, hvis man folder den sammen. Jeg synes den var lidt pebret i prisen, 129 kroner for en fake lædertaske er måske ikke et kup. Men udformningen og farven fik mig solgt! Den fås også i sennepsgul og creme.
Så det eneste jeg fik købt på den udsalgsshopping var en taske til retail. Ærgerligt nok har jeg slet ikke gjort mig nogle gode udsalgskup 🙁
(billeder fra redcarpetfashionawards og eluxury.com)
Ej, hvor er den fed! Og lækker farve