Youngblood Mineral Basics

Jeg bruger mineral foundation, og jeg elsker det! Det er nemt at lægge, giver en flot finish til min hud, og så består det af naturlige ingredienser, så jeg ikke fylder min hud med en masse kemikalier.
Mit første forsøg med mineral foundation var med en budgetvenlig version fra L’oreal, og jeg blev så glad for at bruge det, at jeg fik en dyrere fra Dior i gave. Men så læste jeg rundt omkring på blogs og modeforaer, at Youngblood ubetinget er det bedste inden for mineral foundation – så det måtte jeg jo prøve!
Heldigvis for mig har de for tiden tilbud på et begynder/rejse-sæt i Magasin (og vist nok også Illum), hvor man får to mineral foundations i to forskellige nuancer (2 g i hver mod den normale på 10 g), en mineral blush, en rice setting powder, en lille kabuki børste og en lille prøve på hi-def perfecting powder. Alt sammen til 395 kroner (værdi cirka 670 kr.).
Sættet fås i “Medium” og “Light”, og jeg har det i medium. Farven på den ene foundation “Honey” matcher min vinterblege hud perfekt, mens den anden farve “Tawnee” bliver god til sommer. Win-win! Blush kan jeg personligt aldrig få for mange af, og jeg glæder mig til at se, om ris-pudderen og HD-pudderen kan fjerne shine, som de lover.
Min ene lillesøster og min roomie har købt sættet efter anbefaling fra mig, så jeg tænkte, at jeg ville give tippet videre til jer andre også 😀
Tak for tippet! Jeg leder selv efter en god mineral foundation – købte Bare Minerals versionen sidst jeg var i England, men jeg kan desværre ikke tåle det bismuth oxychloride den indenholder…ved du om der er bismuth oxychloride i Youngbloods mineral foundation?
Charlotte
http://www.fashionchili.blogspot.com