Blue India fra MAC

Lige siden jeg så et preview af neglelakken “Blue India” på nettet tilbage i januar, har jeg ventet på, at Liberty of London-kollektionen fra MAC, som neglelakken er en del af, blev lanceret i Danmark.
Nuancen (en mørk, cremet petroliumsblå) er ulig nogen farve, jeg har i min samling – og jeg kan heller ikke stå for den fine emballage!
Kollektionen landede i Magasin for et par dage siden, og i går var jeg inde og hapse en “Blue India” til 125 kroner. Generelt er hele Liberty og London-kollektionen rigtig fin med flotte farver og ligeså flot emballage! Jeg formåede dog at begrænse mig til denne neglelak, hvilket jeg er ret stolt af 😀
Cool. Den har jeg ventet længe på, siden jeg så dit indlæg. Håber jeg selv finder den snarest.