Dagens outfit: Med søhest

Grå tee fra Acne, cardigan og bukser fra Zara og wedges fra Føtex.
Der kom faktisk en lille ting med hjem, da jeg var på lyn-shoppetur i går 😉 Denne cardigan fra Zara var for fin til, at jeg kunne lade den hænge i forretningen. Jeg er ret vild med farvekombinationen neutral camel og de opsigtsvækkende detaljer i neonpink. Og så matcher den fine lille søhest hr. kærestes Ralph Lauren-poloheste, som er på de trøjer, han ynder at iføre sig. Hans store frygt er, at vi bliver sådan et matchy-matchy par, der klæder sig ens – men så længe det bliver holdt på søhest-polohest-stadiet, så går det vist lige 😉
Wow, jeg elsker den cardi! Og forbander, ligesom alle andre, at Zara ikke længere er at finde i Århus. .