(gårs)Dagens outfit: Grønne striber

3 x morgenmad i New York City

 photo breakfast-nyc_1.jpgJeg er ikke den store morgenmadsspiser til hverdag, men når jeg er på ferie, så ynder jeg at gå på jagt efter lækre steder at indtage dagens første måltid. “Instagram-venlige” steder kalder hr. kæreste de steder, jeg foretrækker, og ja, udover at maden er lækker, så skal den altså også være pæn 😉 Og faktisk finder jeg mange fede spisesteder via Instagram, så det skal man bestemt ikke kimse ad 😉

Her får I tre steder, som jeg varmt kan anbefale:

Jack’s Wife Freda: Der er to afdelinger – en i West Village og en i SoHo – og vi var i sidstnævnte. Virkelig lækker mad med et lidt mellemøstligt twist. Jeg drømmer stadig om den cantaloupe-juice, jeg fik!

egg: Tag turen til cool og hipsterinficerede Williamsburg – det er turen værd! På restauranten må du tegne på dugene, mens du venter. Bestil den karameliserede bacon. F*ck, det var godt!

Friedman’s: Har pt. tre filialer og åbner snart en fjerde. Vi var på besøg i den i Chealsea Market (en slags Torvehallerne). Det ligger lige ved starten af The High Line, så perfekt sted at starte dagen inden en gåtur deroppe.

Så har jeg også lige set, at Josephine netop har anbefalet tre lækre steder, som jeg lidt ærgrer mig over, jeg ikke fik besøgt.

Har I et godt morgenmadssted i NYC, I vil anbefale?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

(gårs)Dagens outfit: Grønne striber