Den anden side af barselsmedaljen

Til APA, hvor jeg både gik til fødselsforberedelse og efterfødsel, fortalte vores underviser os om, hvordan de førstegangsgravide, hun underviste, nærmest havde en klap, der gik ned, der gjorde, at de ikke rigtig hørte efter, når snakken faldt på tiden efter fødslen – både hvad angår kroppens tilstand, men i den grad også det chok, det er at gå fra kun at skulle tænke på sig selv til komplet at tilsidesætte sine egne behov og være serviceorgan 24/7.
Som gravid er man så optaget af graviditeten og fødslen, at man nærmest ikke skænker det en tanke om, hvordan livet post-fødsel mon egentlig er. Jo, man ved da, at der er natteroderi, bleer, skrål og søvnmangel, men det er som om ens psyke luller én ind i visheden om, at det da ikke er så slemt.
Jeg er nu knap 2,5 måneder inde i min barsel, og jeg har fundet ud af, at jeg trives bedst, hvis jeg har aftaler i min kalender HVER dag. Jeg bliver simpelthen sindssyg, hvis jeg bare skal gå hjemme. For nogle lyder det måske stressende at skulle ud af døren med baby hver dag, men det er nu sådan, tiden går bedst for mig. Ellers sidder jeg bare hjemme og tæller ned til, at far kommer hjem og kan aflaste mig.
Gør det mig til en dårlig mor, at jeg ikke synes, at barsel er en fest? NEJ! Gør det mig til en dårlig mor, at jeg faktisk savner mit job og interaktion med andre voksne mennesker? NEJ! Men jeg har da slået mig selv oven i hovedet med, at jeg da er dybt utaknemmelig, når nu jeg ikke konstant nyder det privilegie, det rent faktisk er at kunne gå hjemme og passe sit barn (og der er sgu i for vejen mange ting, man kan slå sig selv i hovedet med, når man er nybagt mor).
Så jeg har sørget for at fylde kalenderen op med frokostaftaler, mødregruppe, viklegrams, strikkeklub, babybio… Og jeg skal have meldt mig til babysalmesang og babyyoga.
Og til alle jer barslende mødre, så kan jeg anbefale jer at læse Lortemors absolut rammende indlæg. I skal også unde jer selv at se “9 måneder”, hvor fire mødre fortæller om barsel helt uden filter (en af dem er min gamle chef, og det er simpelthen så sejt, at hun står og viser sin bolledejsmave med kejsersnit-ar frem!), og i efteråret havde P1 også fokus på den knap så idylliske barsel.
Hvordan oplever I/har I oplevet livet på barsel?
Amen! Jeg oplevede min barsel på præcis samme måde som dig. Gik til babysvømning, rytmik og stimulastik (kan anbefales :-)) og mødtes med mødregruppen en gang om ugen. Jeg startede på arbejde igen for ca 3 måneder siden og det føles super godt. Min datter hygger sig super meget i vuggestuen og jeg kommer ud og får noget voksen-snak og faglig udfordring – og har meget mere overskud til at være mor når jeg kommer hjem. Synes ikke en gang det er så slemt med natteroderiet når man kan sidde ved sit skrivebord med en kop kaffe det meste af dagen (ja min datter er 13 måneder og sover stadig ikke igennem, i hvert fald ikke hver nat).