I’m still here
Mig og lillemanden i Paris i midten af juli <3
Den sidste tid af min barsel er simpelthen fløjet afsted, og det er desværre gået udover bloggen. Mit vækkeur er stillet, mit adgangskort fundet frem, og i morgen vender jeg retur på arbejde. Det bliver så mærkeligt! Men også tiltrængt 😉
Jeg har her på bloggen – og også når folk har spurgt mig IRL – aldrig lagt skjul på, at jeg ikke er den barslende type. Læs selv dette indlæg. Men nu, når jeg står til at skulle ud i den virkelige verden igen, så er det nærmest kun de gode ting ved barsel, som jeg vil tage med mig (alle de nederen ting er nærmest allerede fortrængt). Den 100 procent nærhed, jeg har med min søn. At kunne se ham udvikle sig dag for dag, uge for uge. Det kommer jeg uden tvivl til at savne. Rigtig meget endda!
Nu overlader jeg så tøjlerne til hans far, som er jeg er 100 procent sikker på, kommer til at gøre et fantastisk job. Og jeg skal ud at være mig igen og ikke kun være nogens mor. Det bliver et nyt liv og en balancegang, som jeg skal finde frem til, vænne mig til og løbende justere i.
Hvordan bloggen kommer til at være fremover, ved jeg ikke helt endnu. Ligesom Camille trænger jeg også til at gøre status over dette domæne, hvor jeg i næste måned har bredt mig i hele 10 år. 10 ÅR! Jeg kommer til at kigge herind, når tiden og overskuddet er til det, og jeg håber, I stadig har lyst til at læse med 🙂
Husk, I kan følge mig på Insta-stories under brugernavnet modemedmere
Jeg starter også i morgen, og jeg har det SÅÅÅÅÅ stramt med det. Ej for pokker jeg gad godt blive hjemme et halvt år mere.