Dagens outfit: Blomster og zebra

5 rygsække der rykker


Army canvas med læderdetaljer fra Urban Outfitters, sort canvas med sorte læderdetaljer fra ASOS, cognacfarvet faux læder fra Dorothy Perkins, sort velour og satin fra Alexander Wang hos net-a-porter og rulam fra Topshop.

Jeg har ikke haft en rygsæk siden folkeskolen, og selvom de er übertrendy lige nu, så tror jeg, at jeg stadig holder mig til en håndtaske/skuldertaske… Jeg forbinder dem stadig med noget praktisk og studierelateret – og nu er jeg jo ikke nogle af delene mere 😀

Men diverse designere og highstreet-forretninger har ellers prøvet at peppe rygsækken op, så de passer til enhver trend, hvad enten man er til army, rulam, velour eller cognacfarvet læder… Hvad siger I, rykker rygsækken for jeres vedkommende?

(billeder fra de respektive webshop)

9 kommentarer

  • Jeg er helt klart miss backpack og har brugt min rygsæk enormt meget i min studietid, både til bøger, men også til handel – så kan der slæbes lidt mere hjem på en cykel end hvad der kunne være i kurven.
    Weekendovernatninger er også blevet pakket i rygsækken.

    Selvom jeg er indehaver ad en mini computer og den sagtens kan være i min hånd og skuldertasker, så synes jeg det er rarere at have vægten på ryggen.
    Især fordi min taske har både bælte over hoften og over brystet.

    Så er jeg nok præget af at have læst kemi, så jeg har svært ved at forstå hvordan en skuldertaske eller stor håndtaske kan bruges til skole/studie 😀

    Nu hvor min rygsæk er ved at give op, så er jeg på jagt efter en ny og det er faktisk ikke nogen let opgave, hvis den både skal være pæn, praktisk, behagelig og ikke koste et halvt gods.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har netop erhvervet mig lædertasken fra Dorothy Perkins. Den er fab. 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    @Sacha: Jeg har nu altid klaret mig med en stor skuldertaske og et net – og jeg har skam slæbt på mange bøger og indkøb i min studietid 😉 Synes bare ikke rigtigt, at jeg kan få en rygsæk til at passe ind i min stil.
    @Modemusen: Den er også rigtig lækker! Så den “live”, da jeg var i London.
    /Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dina

    Selvom det er nogle fede rygsække tror jeg heller ikke det er eller nogensinde kommer til at være mig 🙂
    Derudover synes jeg man let kommer til at se dum ud hvis man vil kombinere det med høje hæle (støvler osv.), men folk der går med rygsæk er måske heller ikke til høje hæle ;P

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har været SÅ klar i rigtig lang tid -har bare endnu ikke fundet den rette. Den skal være i læder, se brugt ud på den rigtige måde og samtidigt ikke koste en million. Ikke nemt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som sagt, jeg tror jeg er meget farvet af at have læst på naturvidenskab, hvor bøgerne ikke var lette, det blev meget sjovere at være studerende da jeg læste sidefag nede på Statskundskab, da var bøgerne noget lettere at slæbe rundt på 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Den er så nuttet, den i rulam fra Topshop – lidt som sådan en lille teddybear… 🙂 Men hvordan fan’ man lige skulle style den med ens garderobe, ved jeg ikke lige… 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    @Dina: Du har ret – i min optik kan man heller ikke helt matche stiletter med en rygsæk…
    @Charlotte: Det er mange kriterier – god jagt! Skal nok sige til, hvis jeg spotter noget.
    @Sacha: Min ene søster læser medicin – og det er godt nok nogle kæmpe bøger, hun skal slæbe på! Og min anden læser fødevarevidenskab – og det er heller ikke pixi-bøger de har der… Så er mine historiebøger, IP-bøger og ordbøger jo ingenting i sammenligning 😉
    /Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • maria

    @Stine: Den er sød, men nok lidt svær at style, ja…
    /Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens outfit: Blomster og zebra