Nitter, der hitter!

Nitter hitter! Bare se på de skønne sko fra Burberry og H&M (som jeg stadig er på jagt efter btw!).

Den engelske skokæde Faith byder også på nogle labre eksempler. Jeg får ofte mails med rabatkoder fra Faith, men lige nu kan jeg selvfølgelig ikke finde dem. Typisk…eller…det må være et tegn…

Agathe fra Stylebytes har med stor succes peppet sko og taske op med nitter. Men mig og gør-det-selv, ja…Er der nogen, der ved, hvor man kan købe nitter?

Kabel-kurven

Jeg har en kurv til undertøj. En til vasketøj. Ikke en til strømper – selvom det står på mit whiteboard over ting, der skal købes. Men jeg har en kurv til kabler: Overførselskabler og oplader til kamera, mp3-afspiller og mobil, headsets – you name it.
Nogle render rundt med en makeup-pung i tasken. Jeg har en kabelpung. Jeg er nok mere tech end tøs!
Hvad med jer derude? Har I også en kurv til kabler? Og er I mest tøs eller tech?

Tilbage til New Yorker

Da jeg i sin tid fejrede Blå Mandag, valfartede mine veninder og jeg helt til Odense. Jeg kan huske, at en butik ved navn “New Yorker” lige var åbnet i Rosengårdscentret. Der fik jeg lagt en pæn portion af Blå Mandag-budgettet! Der er jo mange fede ting, når man er teenager. Siden da er entusiasmen for butikken ligesom faldet, men jeg skyder altid genvej gennem forretningen, når jeg skal fra H&M og hen i Matas.

Og i dag, i min desperate jagt efter noget til weekendens julefrokost, så blev glæden for forretningen ligesom vakt igen for en kort stund. Jeg hev Dankortet op for en fest-top (med pailetter selvfølgelig!), røde lakballerinaer (25 kr.!) og en skøn grå kjole (50% off). Den er i empiresnit, men stoffet er så tykt og tungt, at jeg ikke ser gravid ud i den. Desuden bliver den bundet i en fin sløjfe bagpå. Og den har fine knapper på ærmerne.


Det kan være overraskende godt, men måske ikke helt godt for økonomien, at skyde genvej!

En kjole om dagen: Opsamling

Så er uge 47 vel overstået. Og jeg klarede det! Ugen har virkelig fået mig til at indse, at det ikke er så besværligt at gå i kjole til hverdag. Så fremover vil jeg da helt sikkert tænke mig om en ekstra gang, før jeg griber efter den sikre jeans-bunke.