Sidste nat med årgangen

Jeg har FERIE! Teknisk set har jeg haft det siden mandag, men jeg skulle ordne så mange ærinder, at jeg først rigtigt kan slappe af nu. Lige om lidt vil jeg heade op på uni for (måske) sidste gang i lang tid. Det er mærkeligt…har jo tilbragt nærmest hver dag oppe i den rustne betonblok, og nu kommer jeg kun derhen, når der er praktikantdag, og når jeg begynder på mit 7. og sidste semester om et år.

Traditionen tro skal årgangen, der skal i praktik, det vil sige min årgang, spille fodbold mod underviserne på studiet – og selvfølgelig lammetæver vi dem! Om aftenen er der fest for hele studiet, hvor underviserne som altid skal give den kommende praktikantårgang et navn – jeg er så spændt på at høre det. Sidste årgang kom til at hedde den ambitiøse årgang…Men det tror jeg godt nok ikke min kommer til at hedde – no offense, men vi har andre GODE kvaliteter…Jeg tror måske endda, at jeg kunne fælde en tåre eller to, og det er jeg ellers MEGET sjældent tilbøjelig til…Men det er nok sidste gang i lang tid, at hele min årgang er samlet, nu skal vi ud i praktik og efter det, er der nok mange, der bliver boende i København og pendler det sidste halve år.

Jeg har haft nogle fantastiske år på SDU, men nu er det tid til at komme ud i virkeligheden!

Den kønnere del af SDUs arkitektur

Frynser fra Botkier

Hvis Botkier’s Morgan Satchel ikke havde frynser, så ville det være en pæn, klassisk taske. Men med frynser så er den lidt mere trend-baseret. Det er ikke fordi, jeg synes det er dårligt, men hvis jeg skulle give 4500 kroner for en taske, så ville jeg foretrække, at den var klassisk frem for trendy.

Hvad siger I, når det kommer til tasker: Klassisk eller trendy?

(billeder fra my-wardrobe)

Lanvin x Acne

I slutningen af april kunne vogue.co.uk fortælle, at Lanvin samarbejdede med Acne om at lancere en denim-kollektion. Det var da noget at se frem til: Lanvins sofistikerede french-chic designs kombineret med Acne’s kvalitetsdenim – det kan kun blive godt!

Nu er der dukket billeder op, og mange af tingene ser rigtig fine ud. Jeg ville nok ikke klæde mig i denim fra top til tå, som det er gjort (meget Chanel ss08 med det komplette denim-look!), men enkelte denimdele kombineret med andre ting i garderoben ville gøre underværker.
Den lille butterfly er sød, og det er jo Alber Ebaz’ trademark! Jeg er også vild med de små shorts og kjolen.
Kjolen til venstre er very Lanvin. Guldknapperne, der er brugt gennem hele kollektionen, giver et lidt militært look.


Detaljen med at jeansene er sorte indeni er rigtig cool. Så kan man lave nogle fede opsmøg eller pinrolling, som jeg nok ville gøre det…

Desværre melder historien intet om, hvorvidt priserne kommer til at ligge i Lanvin- eller Acne-lejet, men lur mig ikke, om det bliver det første!

(billeder fra elle.se)

The Edge of Love

Jeg havde godt set, at en yderst fashionabel duo i form af Keira Knightley og Sienna Miller var i gang med at promovere deres nye film “The Edge of Love”, men jeg bed mig heller ikke mere fast i filmen end det. Men så så jeg disse smukke billeder fra filmen, og så skulle jeg lige se nærmere på “The Edge of Love”.
Keira Knightley synes at være inde i en 2.verdenskrigsfilm-periode, for som hendes tidligere film “Soning”, så foregår “The Edge of Love” også i denne turbulente periode. I “Soning” spillede Keira Knightley over for den skønne James McAvoy, og i “The Edge of Love” spiller hun over for en af mine andre britiske favoritter, Cillian Murphy.
Manuskriptet er skrevet af Keira’s mor, Sharman Macdonald, og er et tre-firkantsdrama i bedste stil. Handlingen udspiller sig rundt om den walisiske digter Dylan Thomas (spillet af Matthew Rhys). Under 2.verdenskrig støder de to gamle barndomskærester Dylan Thomas og Vera Phillips (Keira Knightley) igen på hinanden, og gamle følelser flammer op. Dylan Thomas er dog gift med Caitlin (Sienna Miller), men de to kvinder bliver mærkeligt nok veninder, og de tre har det fint sammen.

Vera bliver gift med soldaten William Killick (Cillian Murphy), og det huer ikke Dylan Thomas. Men William bliver sendt i krig, og trioen flytter ud på landet i Wales, hvor Vera’s følelser for Dylan Thomas bliver stærkere. Men så kommer manden William hjem…
Måske ikke et vildt originalt plot, men med de flotte kostumer og walisisk coutryside (der nok ikke ligger langt fra engelsk coutryside, som jeg jo er helt tosset med), skal det nok veje op…
Dylan Thomas (Matthew Rhys) med Caitlin (Sienna Miller).
Dylan Thomas med Vera (Keira Knightley) – hvorfor er der ikke nogle billeder af Cillian?!
Se, hvor gode veninder de er, selvom de elsker den samme mand…
Jeg elsker deres blomstrede kjole/gummistøvle-look – perfekt til festival!

(billeder fra the Fashion Spot)

Sankthansaften

Vi kan da i hvert fald konstatere, at heksen er kommet til det rigtige sted 😉 Lad os bare håbe, at vi ikke dukker op i det samme outfit til bålfesten!

(billede fra politiken.dk)