Dagens outfit: Lidt prikket skjorte

PhotobucketPhotobucket
Skjorte fra Monki, strik fra COS, sorte jeans fra Cheap Monday og ballerinaer fra Primark.

Weekend! Jeg har travlt på arbejdet, for jeg har nu kun TO arbejdsdage tilbage på min nuværende arbejdsplads! Prøver lidt at fortrænge det, for jeg er så glad for mine kolleger og mine arbejdsopgaver – men et nyt og spændende job venter forude, så jeg skal vist ikke brokke mig 😉

Milepælssmykker

PhotobucketElverring i oxideret sølv med krystal fra Etsy til ca. 900 kr., rød læbering i sterlingsølv og emalje fra Thomas Sabo til 1.049 kr. og øreringe i sort sterlingsølv med zirkonier fra Julie Sandlau til 1.400 kr.

Jeg skal på smykkeshopping, for jeg vil gerne have sådan en nu-har-du-fået-nyt-job-og-begynder-et-nyt-kapitel-i-dit-liv-agtig belønning. Det må man godt, ik’? 😉 Smykker er nemlig en god måde at markere milepælene i ens liv: Dåb, konfirmation, student, dimission, kandidat, ægteskab etc.

Spørgsmålet er så bare, hvilket smykke jeg skal vælge? Jeg har snævret det ind til disse tre ting. Alle tre er meget “mig”, og jeg har sukket efter dem alle i lang tid! Elverringen har jeg før savlet over, sådan en kunne sno sig flot om min finger! Et andet – lidt mere farverigt bud – på en ring, er kysringen. Jeg har jo en svaghed for røde læberinge – inspireret af Lisa Eldridge – og en læser tippede mig om Thomas Sabo’s version, som er billigere end Solange Azagury-Partridge’s version til 11.000 kr. Sidste bud er disse smukke øreringe fra Julie Sandlau, som jeg tidligere har skrevet om.

Uh, det er en svær beslutning! Mens jeg overvejer frem og tilbage, kan I jo passende fortælle om jeres milepælssmykker, hvis I ligger inde med sådan nogle?

(billeder fra de respektive webshops)

Dagens outfit: Matchende tee og læber

PhotobucketPhotobucket
Tee fra COS, jeans fra Vila og flats fra Urban Outfitters. Læbestift er “Impassioned” fra MAC.

Kan godt lide, at min læbestift (næsten) matcher min tee 🙂 Et tip til at gøre pangfarvet læbestift lidt mere hverdagsvenligt er at køre fingeren et par gange over læberne, når du har påført læbestiften. Præcis som når du påfører læbepomade fra en bøtte 😉 Så ser farven ikke så skrap ud… Giver det mening?

Luksus vs. budget: Colorblock bags

PhotobucketShopper og clutch fra Céline. Shopper og clutch fra Friis&Co.

Célines tasker er noget af det hotteste hotte, en fashionista kan have over armen lige nu. Men hvis man ikke lige har de ca. 5.000 kr. at smide efter Céline, så har Friis&Co. en lignende version til 399 kr. Håndværks- og kvalitetsmæssigt kan Friis&Co. jo næppe komme op på siden af Céline, men nu har I i hvert fald et billigere alternativ 😉

(billeder fra celine.com og shopfriiscompany.com)

Chanello!

PhotobucketJeg har tidligere ravet om Chanels kommende cremeøjenskygger – og her kommer lidt mere savleri! Seks labre farver kommer der til efteråret. Which one to choose?! Totalt luksusproblem 😉 Den sorte, hvide og sølvfarvede blev brugt til Chanels aw11-show, mens den lilla og bronzefarvede pyntede øjenlågene på Fendis aw11-modeller.

Tjek forresten lige denne video ud fra backstage Fendi, hvor Peter Phillips – der er kreativ direktør for Chanel Makeup – fortæller en smule om øjenskyggerne: “It’s easy to apply… Finger make-up! It’s like fingerpaint for children.”

(billeder fra thefashionspot.com)