Currently craving

Søndagssang: Beyoncé – End of Time

beyonce 4Klik på billedet for at høre denne uges søndagssang

Der er jo lukket ned for sommerhuset, så jeg vågnede søndag morgen i Amager-hyblen og havde en virkelig lang mental to do-liste, der skulle krydses af. Jeg kan altså virkelig mærke på hr. kæreste og jeg, at det har været sundt for os at tilbringe weekenderne så langt fra alting, at man nærmest ikke havde andet valg end at slappe af.

Hr. kæreste er taget ind på tegnestuen, da han har en deadline, der skal nås, og selvom jeg da tillod mig at sove lidt længe, så har jeg allerede formået at tage billeder til et planlagt indlæg i næste uge og spist morgenmad foran computeren, mens jeg skriver dette.

Så skal der også lige vaskes op, og der skal ned og købes lidt fornødenheder i Netto. Aftensmad behøver jeg heldigvis ikke at tænke på, da vi skal over og spise hos hr. kærestes forældre. Jeg burde egentlig også sætte en vask over og give badeværelset en omgang…

Rigtig go’ søndag til jer alle – uanset produktivitetsniveau 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Currently craving