Tips til Genève, tak!

I september tager hr. kæreste og jeg et smut til Schweiz, fordi hans lillesøster skal giftes dernede, og så gør vi det til en lille ferie, nu når vi alligevel skal spendere på flybillet og tage fri til det 😉 Vi skal flyve til Genève og bo det meste af tiden i en landsby en halv times kørsel fra byen, så vi har tænkt os at leje en bil og udforske området i den lille uges tid, vi er der. Den sidste overnatning er dog helliget Genève, og derfor vil jeg gerne høre jer, om I har nogle gode tip til byen?
Hvad skal man se, hvor skal man spise – og ikke mindst: Hvor skal man shoppe? Nu er Genève så godt nok lige kåret til verdens dyreste by, og schweizerfrancen er ret stærk i forhold til euroen, så den helt store shoppetur bliver det nok ikke til. Men man ved jo aldrig 😉
Så kom glad med jeres bedste Genève-tips og -tricks, tak! 🙂
Uuh, det er en god idé at kombinere bryllup med ferie 😀
Jeg har desværre aldrig været i Genève, men hvis I gerne vil køre lidt, kan jeg klart anbefale jer at tage et smut til Annecy, der ligger syd for Genève (i Frankrig), og gå rundt ved Annecy-søen. Der er simpelthen SÅ smukt!!
God tur 🙂