My baby shower

 photo baby-shower_1.jpgDer var pyntet og dækket fint op i spisestuen

 photo baby-shower_2.jpgSkænken var blevet forvandlet til en overdådig buffet

 photo baby-shower_3.jpgPanna cotta med passionsfrugt og kokos og tærte med passionsfrugt og mælkechokolade – min yngste lillesøster ved, hvad jeg kan li’ 😉

 photo baby-shower_4.jpgDe mest cute mini-cupcakes, der selvfølgelig var pyntet som pandaer 😉

 photo baby-shower_5.jpgScones med hjemmelavet clotted cream, jeg og mine søstre er lidt besatte af clotted cream 😉 I den salte afdeling var der butterdejssnegle med ost og spinat, desværre nåede jeg ikke at få de hjemmelavede hot wings med (hot wings har været en af mine helt store graviditetscravings!)

 photo baby-shower_6.jpgSå mange fine gaver <3

 photo baby-shower_7.jpgMine gæster skulle gætte, hvor stor jeg var blevet om mavsen – det var ret sjovt 😉 Og så fik jeg de sødeste kort med til alle de fine gaver <3

Lørdag havde mine søstre – og især min dygtige yngste lillesøster – arrangeret et fuldstændigt overdådigt baby shower for mig (og bebs). Det var ikke et surprise party, som sådan et jo er i klassisk forstand, men da der var en del logistik, der skulle gå op, så vidste jeg i forvejen, hvilken dato det faldt på 😉

Men jeg endte nu med at blive ret så overrasket! Over den gennemtænkte menu, den fine pynt, gæster, der kom lang vejs fra, og som jeg ikke havde set i alt for lang tid, de betænksomme gaver og meget personlige kort.

Det var simpelthen så hyggelig en eftermiddag, og det var skønt at se mine søstre (min mor kunne desværre ikke være der, da hun skulle arbejde), mine uni-veninder, min svigermor og svigerinde og gamle kolleger være samlet om det samme bord og hygge sig med mad og gode samtaler.

Lillemanden er virkelig heldig, at han har tre seje mostre, der kan stable sådan et arrangement på benene – jeg har allerede store forventninger til hans første fødselsdag 😉

(gårs)Dagens outfit: Pizza party

 photo outfit_041116.jpgCardigan fra Club Collection, kjole fra H&M, halskæde fra H&M, taske fra Marieta Cox, støvler fra Ecco

Jeg havde egentlig troet, at jeg ville have lidt mere tid til bloggen, når jeg gik på barsel (i hvert fald den del inden fødslen), men den første uge har været fuldt booket – det er nok fordi, jeg gerne vil nå så meget som muligt, inden bebs kommer, og jeg nok er lidt mere bundet til et skema og matriklen 😉

I går trodsede hr. kæreste og jeg regnen og tog til Kbh NV, hvor vi spiste pizza med et vennepar på Behov. Det kan virkelig anbefales! Man kan selv bygge sin egen pizza, og da jeg har lidt af en hawaii-fetich, så var jeg mere end tilfreds 🙂

Jeg har været så glad for denne kjole, at jeg også lige har købt den i en anden farve – det er nærmest det eneste, jeg gider at gå i, når jeg skal ud af døren, nu når min mave er GIGANTISK.

Hej fra barselsboblen

pregnant-editorials
Stilheden herinde skyldes skam ikke, at jeg har født – for min skyld må lillemanden gerne blive derinde en lille måneds tid endnu 😉 Næ, min første hverdag på barsel var måske bare lidt mere ambitiøst planlagt, så dagen sluttede med en meget træt Maria!

Først skulle jeg en tur på Hvidovre, da jeg får mit stofskifte tjekket der (jeg har tidligere haft forhøjet stofskifte). Derefter ville jeg købe ind, da vores køleskab var gabende tomt efter en weekend i det nordjyske. Alene det at købe ind er jo blevet et projekt i sig selv! Kan ikke slæbe meget mere end en liter mælk, en pose gulerødder og rødbeder, før jeg bliver aldeles forpustet og træt. Så jeg overvejer, om ikke coop.dk eller nemlig.com snart bliver en af mine bedste venner 😉

Så blev der hængt vasketøj op (vores vaskemaskine snurrer konstant, men det kan jeg vel ligeså godt blive vant til!), og så tænkte jeg da lige, at jeg kunne snige mig til en lille lur. Hvis det ikke var fordi, der bliver lavet kloakarbejde i gården, så der bliver boret og gravet løs.

Den herlige dag blev afsluttet med generalforsamling i ejerforeningen, som altid trækker ud, så hr. kæreste og jeg endte med at sætte os og spise aftensmad klokken 21. Heldigvis havde jeg lavet det i forvejen, så det bare skulle varmes – hurra for barsel 😉

I dag er planerne knap så mange. Første vask er sat over (vi har fået lov til at låne svoger og svigerindes Leander-vugge, da de ikke selv bruger den), og så skal jeg mødes til brunch med min yngste lillesøster. Hun har weekendarbejde hver anden weekend og dermed fri i hverdagene, så det er skønt lige at have nogen at mødes med. Vi skal på Wulf & Konstali (den originale her på Amager), og jeg har drømt hede drømme om deres chokoladevaffel med hindbærskum.

Yoga

yoga-tingIndeholder reklame i form af affilitalinks: Tights fra Moshi Moshi Mind // Top fra H&M // Yogamåtte fra Casall

Som jeg tidligere har nævnt, har jeg gået til gravidyoga, og jeg har været virkelig glad for det! Sidst, jeg gik til yoga, var, da jeg gik i gymnasiet, men siden har jeg ikke dyrket det, da undskyldningerne har været mange og tiden ligeså mangelfuld 😉

Men da jeg så blev gravid opfordrede min jordemoder mig til at genoptage yoga, og det har været skønt at få strukket sin krop igennem, samtidig med at man virkelig får styr på sit bevidste åndedræt, som jo er så vigtigt, når veerne engang kommer, og man skal føde. Desuden har jeg virkelig kunne mærke, at mit energiniveau får et boost, og det er tiltrængt, da man godt kan blive ret så træt under en graviditet. Nu, når mit yogaforløb er stoppet, er jeg fortsat hjemme på stuegulvet, og jeg prøver at klemme 2-3 gange af en halv time om ugen ind.

Det gode ved yoga er også, at man ikke behøver det vilde udstyr. Jeg kan virkelig anbefale Moshi Moshi Minds “The One Pants” – navnet lyder måske lidt dumt, men der er sgu noget om snakken 😉 De er så rare og flatterende at have på, og der er plads til maven – og ja, jeg er blevet tilbøjelig til at gå rundt i dem, selvom jeg ikke dyrker yoga. So much for #leggingsarenotpants 😉

Når det kommer til toppe, kan jeg virkelig anbefale denne fra H&M. Den har den rette længde og er elastisk nok til en voksende mave, og så er der indbygget sports-bh i. Og så er der yogamåtten, som selvfølgelig ikke behøver at være leopardprikket – but you know me 😉

Der findes et hav af gravidyoga-videoer på YouTube, og jeg er i gang med at teste lidt af hvert. Indtil videre er jeg vendt tilbage til denne video.

Sponseret indlæg: Ej blot til amning…

 photo fossflakes-ammepude_1.jpg photo fossflakes-ammepude_2.jpg photo fossflakes-ammepude_3.jpg photo fossflakes-ammepude_4.jpg[Indlægget er sponseret af Fossflakes]

Da jeg blev spurgt, om jeg ville skrive om ammepuden fra Fossflakes, tøvede jeg ikke mange sekunder. Som I kan se i dette indlæg, har jeg nemlig allerede købt en Fossflakes-ammepude, og selvom jeg af gode grunde ikke ammer endnu, så har den altså været min bedste ven i tredje trimester.

Inden jeg købte min ammepude, gjorde jeg naturligvis som enhver anden mom-to-be og researchede markedet for den bedste ammepude. Man kommer jo til at bruge mange timer i selskab med den, så efter min mening er det vigtigt, at den opfylder en lang række kriterier.

Først og fremmest så er Fossflakes’ ammepude udformet til at yde optimal støtte til både mor og baby under amningen. Desuden er puden allergivenlig, da den gang på gang kan vaskes ved 60 grader uden at miste facon eller egenskaber – desuden kan den tørretumbles ved lav varme, så den er hurtigt klar til at blive taget i brug igen efter vask.

Når det er sagt, så er det altså meget mere end en ammepude, for den kan sagtens bruges under graviditeten, hvor puden kan yde den helt rette støtte til nakke, lænd, mave og ben, der er sat på en hård prøve under sådan en graviditet. Derudover kan den også bruges, når baby bliver lidt større og skal lære at sidde, da den yder så god støtte.

Min pude har levet i pendulfart mellem sofaen og sengen, da den simpelthen er så rar at sidde og ligge med – nu har jeg heldigvis to, så en kommer til at bo permanent i sofaen, den anden i sengen 😉

Jeg har sågar slæbt puden med i sommerhuset, da den er blevet så uundværlig for mig. Heldigvis vejer den ikke noget, så det er ikke noget problem at have den med på farten.

En anden vigtig grund til, at jeg netop har valgt en ammepude fra Fossflakes, er, at de babyinteriør-mærker, som jeg ynder at shoppe hos, alle laver betræk, der passer til netop denne pude. For ja, vi kommer altså ikke udenom, at det æstetiske altså også betyder en del! Jeg har købt et betræk med blå bølger fra Cam Cam og et i det fineste Liberty-stof fra Super Carla, mens dette fra Konges Sløjd også står på ønskelisten. Fossflakes har også selv et fint udvalg, og jeg har fået dette fine mintgrønne med små, diskrete stjerner på. Det gælder jo om at have noget at skifte mellem, for der bliver med garanti gylpet og spildt på det 😉

Fossflakes laver meget mere end ammepuder, blandt andet dyner, puder og topmadrasser, som I kan se på deres webshop – I kan desuden se en liste af forhandlere HER.

SHOP MED RABAT
Hvis I er blevet fristede, så kan jeg lokke med en rabatkode, der giver 20 procent rabat på alt under kategorien “Mor og barn“. I skal bare bruge koden modemedmere. Koden er gyldig til og med den 28/10/16. Hvis det ikke var fordi, jeg allerede havde shoppet det meste, så havde jeg klart slået til på denne startpakke bestående af topmadras, dyne, pude og ammepudebetræk, hvor man får ammepuden gratis med – det er virkelig et godt køb, når de 20 procent rabat ryger oveni 😉