Bladkrig?

I går kunne Mediawatch fortælle, at Cover har fået ny chefredaktør. Det er Sara Sievers, tidligere redaktionschef hos Eurowoman, der sætter sig i chefredaktørstolen i stedet for Frederik Bjerregaard, der bliver editorial director.
Redaktørskiftet er et led i en relancering af Cover, der i sommeren 2008 gik fra at være et unisexmagasin til et kvindemagasin. Det fik deres oplag til at stige 40 procent, men Cover har endnu ikke kastet et overskud af sig. Et par måneder efter kom Elle på banen, så der er blevet trangt i den bladhylde, hvor der før kun lå Costume og Eurowoman.
Mediawatch kunne desuden diske op med følgende betragtning, der er noget tanke- men også urovækkende:
Frederik Bjerregaard er ikke overbevist om, at der er plads til både Eurowoman, Costume, Elle og Cover. De appellerer nemlig alle fire til nogenlunde den samme målgruppe.
Det er en barsk konstatering, som dog er meget realistisk i disse tider, hvor finanskrisen lurer bag enhver avisoverskrift. Men hvem, hvis nogen, ender med at bukke under?
Hvis det stod til jer, hvilket blad måtte absolut ikke blive offer i bladkrigen? Og hvilket magasins død ville I ikke sørge synderligt over? Hvorfor?
For mit vedkommende må costume absolut ikke bliver offeret, jeg synes helt klart det er det bedste dankse modemagasin. Udover costume køber jeg hver måned et andet modemagasin, og der plejer jeg så at vælge et af de 3 andre, og jeg er faktisk begyndt at blive lidt glad for dansk ELLE, de er ved at komme efter deres knap så gode start.Hvem af dem der bukker under har jeg ingen idé om, bare det ikke bliver costume! 🙂