(gårs)Dagens outfit: På catwalken

Jakke fra Only, top fra H&M, nederdel fra T by Alexander Wang, pumps fra Bianco (gave) og clutch fra Balenciaga
I går var jeg til Elite Model Look-finaleshowet, og da showet var overstået, fik jeg søde Emilie til at tage outfitbilleder af mig 🙂 Under showet optrådte sangerinden Karen, mens tidligere Elite Model Look-vindere indtog catwalken, og da de kom ned for enden for at posere for fotograferne, brød de ud i store smil eller sendte luftkys til linserne. Det var altså forfriskende!
Misforstå mig ikke, jeg elsker modeugen og alt, hvad der hører til – men alt for ofte kan det altså kamme over i lidt for meget krukket trutmund og selvhøjtidelighed. Det har da aldrig skadet nogen at smile og sprede lidt godt humør 😉 Det vil jeg klart huske på, når jeg drager ud til shows i løbet af ugen 🙂
Hvor ser du fin ud 🙂