Dagens outfit: Hot pink og pastel

Strik fra Designers Remix, nederdel fra Custommade, sneakers fra Nike, taske fra 3.1 Phillip Lim
I dag kom der da en lillebitte snert af forår i luften, så jeg måtte straks iføre mig min nye læbestift, som jeg har fået i fødselsdagsgave. Det er den (in)famøse “Candy Yum Yum” fra MAC, som gang på gang er blevet udsolgt lige foran næsen på mig. Nu skulle den så være blevet del af den permanente kollektion, men det har bestemt ikke gjort det nemmere at finde den, så jeg bad min kærestes mor om at kigge efter den, da hun var i London. Og der var sørme bonus 🙂
Jeg ææælsker allerede “Candy Yum Yum”, kan jeg afsløre! Den er ondt-i-øjnene skrigende pink, og en dame blev endda nødt til at prikke mig på skulderen i Netto for at høre, hvilken flot læbestift, jeg mon havde på 🙂 Den er meget mere bright end min anden pink MAC-favorit “Girl About Town”, som I kan se mig med HER.
Og findes der nogen bedre pendant til pink end pastel? Det tror jeg ikke! Derfor hoppede jeg i min elskede, mintgrønne angorastrik, som jeg nok burde have købt en backup-version af back in the day. Love it!
Jeg har tit tænkt på at få farven, og nu er det afgjort! Jeg MÅ have Candy Yum Yum! 🙂