Krebsegilde fra Kødbyens Fiskebar

Braisseret Grambogaard-gris i eddike og honning med rugbrød, syltede danske grøntsager og friskplukket løvstikke fra Restaurant Cofoco // Rømørejer med kveller-mayonnaise fra Schackenborg Slotskro

Hr. kærestes favorit var et stykke smørrebrød fra Molskroen med røget ål, sprødt rugbrød, vagtel-solæg og tomat.

Tartar af jomfruhummer med havtorn-mayo og porse-granulat. fra Restaurant de 2 have // Gravad laks med knækbrød, rødbeder, røget friskost, havtorn og dild fra The Lodge.

Min favorit var (selvfølgelig) en af desserterne: Citronfromage, smag af gran, lakrids og bær med pufsukker fra Kokkeriet.
Hr. kæreste havde i dag en overraskelse til mig, så op på cyklerne sprang vi, og vi endte i Kødbyen, hvor der var Nordic Taste. Han havde købt to billetter til arrangementet, og for hver billet kunne vi vælge at smage 10 små hapsere blandt 26 restauranter fra Norden – og temaet var selvfølgelig nordiske råvarer og nordisk mad.
Her ser I et lille udvalg af, hvad vi spiste – vi fik 20 hapsere i alt! Nogle var virkelig lækre og velsmagende, andre lidt mystiske, men det skulle jo prøves
Når det kommer til mad, gælder det jo om at prøve noget nyt og lade sig inspirere! Jeg håber, at vi til nytår skal have nordisk tema, som vi havde sidste år med stor succes.
Der er også Nordic Taste i morgen, og jeg kan varmt anbefale, at man tager på tour de nordisk mad – også selvom vejret ikke er det bedste
Læs mere om arrangementet HER, og køb billetter HER!
Billederne er forresten taget med min nye HTC Wildfire S, som jeg har fået af Call Me. Er ret imponeret over, hvor gode billeder sådan en telefon kan tage! Men mere om min nye telefon i et andet indlæg
P.S. Tjek Facebook-siden ud for at se, hvilken royal der sprang mig og hr. kæreste over i køen til krebsegildet…




Mine tænder løber bogstaveligt talt i vand, når jeg ser disse billeder – det ser SÅ lækkert ud
Ærgerligt at jeg bor i den modsatte ende af landet.
Helene fra http://www.minoptik.blogspot.com
Det var også LÆKKERT
Men ja, nok lidt langt at rejse for 10 hapsere 
/Maria
Jeg var der også, det var så lækkert. Og ja desserten fra kokkeriet HAPS den smagte jo så så godt og så boblede den i munden
http://idawsblog.blogspot.com/
Ja, totalt yndlingsdessert
/Maria
Eeeej! Hvorfor var jeg ikke med der??!!!
Big mistake
/Maria
Pingback: Sponseret indlæg: HTC Wildfire S – Call Me | Mode Med Mere