Rar leo

Pusleplads

 photo pusleplads-liste.jpg
Indeholder reklame i form af affiliatelinks: 1. Væghængt puslebord fra My Baby Room // 2. Uro fra Konges Sløjd // 3. Olivias Tryllesalve // 4. Jensen Arkitektlampe // 5. Pære fra Philips // 6. Blespand fra Tommee Tippee // 7. Puslepude fra CamCam // 8. Babybørste fra Petit Stellou // 9. Emaljefad fra Meraki // 10. Stofble fra Mimi’s Circus // 11. Servietholder fra Ubbi // 12. Små håndklæder fra IKEA   

Jeg har ikke indrettet et decideret børneværelse (endnu), da baby til at starte med kommer til at sove i en bedside crib inde på vores værelse. Men ligesom for at kickstarte det famøse redebyggeri vil jeg gerne gøre lidt ekstra ud af puslepladsen, hvor man jo kommer til at tilbringe mange timer.

Vi har et typisk lille københavnerbadeværelse, så vi har valgt et væghængt puslebord, der hænger ude på gangen lige ude foran badeværelset og køkkenet. Jeg er faldet for en lidt bredere model, så der er ekstra hyldeplads til opbevaring, og så er der endda også plads til et lille vaskefad.

En uro kunne jeg i starten ikke helt se fidusen i, men som jeg har forstået det, så kan baby på et tidspunkt godt lide at have noget at kigge på, når han/hun ligger der, og skyerne fra Konges Sløjd er så fine og yndige.

Jeg ved ikke præcist, hvad det er Olivias Tryllesalve kan, men jeg har læst så mange lovprisende ord om dette produkt, at det må kunne et og andet – det finder jeg nok snart ud af 😉

Uroen over puslebordet kan selvfølgelig bare hænge fra loftet, men hr. kæreste mener, at han kommer til at gå ind i den, så derfor har jeg brudt hovedet med en smart løsning. Først var jeg ude i en uroholder, der kan klemmes fast, men jeg er nået frem til, at en arkitektlampe er løsningen (eller en brandfælde, vi får se!). Med et vægbeslag kan den hænges, så den fungerer som både uroholder og belysning. Smart, ikke? Med en pære med svag, hyggelig belysning tror jeg også, det bliver en god løsning, til når der skal pusles om natten. Hr. kæreste er endnu ikke helt solgt på ideen, men jeg er sikker på, at jeg kan overtale arkitekten til en arkitektlampe 😉

Blespande findes der godt nok ikke mange kønne af, og stod det til mig, havde vi nok bare en klassisk Vipp-spand. Men her har hr. kæreste fået lov til at bestemme, og da han har arbejdet i en vuggestue, er det altså praktikken, der har vundet over æstetikken. Hans valg er faldet på Sangenic.

Jeg har forelsket mig godt og grundigt i CamCams wave print og vil eje alt med printet på. Jeg har allerede ammepudebetræk (mere om det i weekenden!), og næste køb skal være puslepuden.

Under ting, man ikke vidste, man manglede, er klart en babybørste, så man kan forebygge ting, man ikke vidste, hvad var, før man skulle have en baby aka arp 😉

Da jeg har valgt et puslebord med plads til vaskefad, skal der selvfølgelig et pænt til – og dette i emalje slår alle dem i plast med flere længder.

Stofbleer kan man åbenbart ikke få for mange af, og jeg har allerede købt en stak hvide. Der skal dog også lidt farver til, og jeg er selvfølgelig faldet for et i tie dye 😉

Man kan selvfølgelig bare opbevare vådservietter og skumklude i den emballage, man køber dem i, eller man kan købe en boks, så det hele er lidt pænere og mere velbevaret 😉

Og dette tip har jeg fået af flergangsmødrene i min terminsgruppe på Facebook: De små gæstehåndklæder fra IKEA er perfekte at lægge under baby, når han/hun skal pusles. Er lige det blødere og mere sugende end en stofble, og så koster et sølle 2 kr. 😉 Der er købt en kæmpestak her.

Udover det skal der nok også indkøbes snotsuger, termometer, negleklipper, håndsprit – og jeg skal komme efter dig… Har du et tip til puslepladsen?

   

14 kommentarer

  • Julie

    Åh så fint! Hvis du mangler opbevaring laver loukrudt.dk de sødeste sæt. Ellers kan det være du også skal have noget creme osv. Jeg har denne gang købt fra Milk og co. Du får brug for olie, creme til lille fin nyfødt hud som godt kan være tør især vintermånederne. Jeg er denne gang falder pladask for en leander Matty som er en skum puslepude – åh gisp den var dyr, men klart pengene værd! Mht bleer køber jeg altid nogle forskellige mærker str. 1 og 2 så jeg kan finde ud af hvilke der sidder bedst på baby. Minirisk laver de tyndeste og mest behagelige.
    Det er sååå pænt det du har købt 😍 Jeg har termin 10/12 så om nogle uger går jeg i gang 👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Tak for tip for loukrudt.dk – der er mange fine sæt 🙂 Og skal klart hamstre creme etc. Har også kigget på pusledimsen fra Leander, men tror ikke den passer i det puslebord vi har, når det er slået op… Desværre. Og her satser vi på at prøve de forskellige bleer fra diverse gratis babypakker for at se, hvad der passer her. Og hvor spændende med en december-baby – stort tillykke 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh for pokker! Der røg lige nogle flere ting ind på indkøbslisten. Hvornår stopper det!?
    Godt tip desuden med de der IKEA håndklæder, dem skal jeg da også lige have stocket op på.
    Ellers så kan jeg lige fortælle at der er flere webshops der har tilbud på Liewood sengesæt m.m. for tiden. Bare fyi.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Har købt panda’er fra Liewood for længst, men tak for tippet 😉 Er efterhånden ved at være godt dækket ind på sengetøjsfronten, faktisk. Jeg tror sgu aldrig, den indkøbsliste ender 😉
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Køb en uro med primærfarver. Så kan baby hurtigere se den 🙂 og måske ville en wetbag til alle de håndklæder du kommer til at skulle vaske fordi baby tisser ligeså snart du tager bleen af ham 😉 – de har alle mulige wetbags hos koogko.dk. Det bliver sådan en fin pusleplads!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Godt tip med uro – den fra Konges Sløjd er bare SÅ meget pænere, hahaha! Og 1000 tak for wetbag-tip, det vil jeg klart kigge på.
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Ja, den er så pæn! Vi har hængt en gren fra en troldhassel op og så hængt origami-traner i. Du kan se det på min instagram: urbanjunglemor hvis du vil.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Det lyder som en fin ide – har også overvejet at hænge papirpomponer op – det er til at holde ud at se på for både mor og barn 🙂 Tjekker straks din Instagram!
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Det lyder som en rigtig god ide 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Tak – glæder mig til, at det er færdigindrettet 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Mit bedste tip er klart Olivy! Min datter på 4 måneder har (endnu) ikke haft rød numse. Påføres med en vatrundel (en af de store) ved hvert beskift! Det er magisk! 🙂
    Jeg gjorde selv meget ud af puslepladsen – som en kollega sgade til mig inden jeg gik på barsel – “det er dit kontor de næste mange måneder”. Og hvor havde hun ret – puslepladsen skal både være praktisk, men også et dejligt sted hvor man kan hygge om baby 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Jeg vil klart tjekke Olivy ud – tak for tip 🙂 Og hvor har din kollega ret, det vil jeg skrive mig bag øret – selv om jeg da bestemt håber, at puslebordet bliver lidt mindre rodet end mit skrivebord 😉
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg er også vild med Cam cam her – sengetøjet er SÅ blødt og lækkert (så jeg ønsker mig det faktisk også i voksen størrelse).

    Et tip er at købe nogle ekstra billige hvide stofbleer som klippes i små stykker på 10×10 cm som man kan bruge til kogtvandsklude til rød numse – det virker SÅ meget bedre end alle mulige cremer og lignende!

    Wetbags fra koogko.dk er uundværlige – hav også en med i pusletasken til beskidt tøj eller stofbleer med gylp på! Nu når vores datter er 2 år så bruger vi dem også til vådt badetøj i svømmehallen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • modemedmere

      Sikke et godt tip med stofbleerne! Det vil jeg gøre 🙂 Og har allerede købt wetbags efter tip fra en læser herinde 🙂
      /Maria

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rar leo