Jeg skal til Paris!

I et tidligere indlæg fortalte jeg om, at min fødselsdagsgave fra hr. kæreste har stået fremme i en konvolut og plaget mig de sidste par uger. I går, på vores årsdag, fik jeg så endelig lov til at åbne den.
Han plejer altid selv at tegne lykønskningskortet til mig, men på forsiden stod der bare: “Jeg kan desværre ikke være hjemme til din fødselsdag den 13.marts”.
Der nåede jeg lige at få en lille knude i maven, for så vidt jeg vidste, skulle han ikke noget vigtigt på min fødselsdag. Så åbner jeg kortet, og der er en fin tegning af Eiffeltårnet, og ved siden af står der “Men det kan du heller ikke, for der er vi i Paris”.
O-M-G! Hvor blev jeg glad! Jeg var ét stort smil, samtidig med at tårerne trillede ned ad kinderne på mig. Den havde jeg slet ikke set komme! Jeg har været i Paris et par gange før, men aldrig i romantisk øjemed, så jeg glæder mig ubeskriveligt meget til vores weekendtur til byernes by!
Som tillæg gav han mig denne bog, så jeg kan planlægge, hvad vi skal i Paris. Men vi skal selvfølgelig ikke kun kysse, så hvis I har nogle gode rejsetips til shopping, spisning og sightseeing i Paris, må I meget gerne smide en kommentar.
Det lyder temmelig nice! Fed gave..
Jeg vil egentlig gerne anbefale katakomberne, men det er måske ikke et oplagt kysse-sted. Håber I får en god tur 🙂