Perfekt hud: Makeup

PhotobucketSå er vi kommet til tredje og sidste indlæg i min lille serie om at få perfekt hud. Igen vil jeg understrege, at det er meget individuelt, hvad der fungerer for os alle – fx lagde jeg denne makeup på min søster, der har uren og fedtet hud, og det gik altså slet ikke!

Men her ser I, hvad der virker for mig – det virker umiddelbart som ret mange produkter, men det er alle de små elementer, der gør forskellen, synes jeg. For at være helt ærlig, så behøver man nok ikke to primers eller to concealere, men jeg har jo også et overpassioneret (nogle vil sige sygt!) forhold til makeup 😉

Når først har fået rutinen, tager det ikke mere end 10 minutter at lægge – hvis ikke andet er nævnt bruger jeg bare rene fingre til at påføre produktet.

Jeg starter med et lille mirakel på tube: Fortified Skin Enhancer SPF 35 i farven Neutralize fra MAC (fås hos Magasin). Jeg er seriøst afhængig af det stads! Det er en primer, der gør huden jævn og blød, mens den gule nuance neutraliserer rødmen i huden. Pure love! 🙂

I t-zonen smører jeg en smule Skin Perfecting Primer Matte fra Murad. Jeg bliver en smule fedtet i t-zonen, og det afhjælper denne. Den kan forresten fås hos HQHair.

Næste skridt er BB Cream SPF 20 fra Embryolisse. Hvis man gerne have en BB Cream med en lidt mattere finish, kan jeg varmt anbefale denne. GOSH laver også en rigtig go’, men den er mere dewy 🙂 Den sørger for at jævne min hudtone ud, og så giver den huden sådan et meget fugtmættet “plump” look. Køb den hos YouHeShe.

Næste skridt er at dække bumser, ar og lidt karsprængninger, og her bruger jeg en ultra dækkende foundation stick fra Vichys Dermablend serie (fås hos eChemist). Den er seriøst dækkende, men stadig naturlig. Jeg påfører den med en 242-pensel fra MAC (fås hos Magasin), og kombien af disse to er seriøst tæt på Photoshop uden computer 😉

Og… Så kommer der sørme en til concealer. Denne er dog lysreflekterende, og jeg bruger den der, hvor jeg synes skyggerne er lidt for prominente i mit ansigt: I mundvigene, i de irriterende fuger, som jeg er begyndt at få fra næsen og ned til mundvigene og så under øjenene. Tricket ved de lysreflekterende concealere er, at de ikke nødvendigvis dækker godt, men at de fjerner skygger ved at reflektere lyset væk 😉 En go’ og billig lysreflekterende er Rimmels Wake Me Up, som kan fås hos Matas.

Jeg bruger en smule bronzer til at forme mit ansigt, og den mest suveræne er fra Chanel – Soleil Tan De Chanel – som er en cremebronzer, der er åh-så lækker (fås hos The Garden Pharmacy)! Generelt holder jeg mig til cremeprodukter, hvis jeg vil have det der dewy look 😉 Jeg påfører bronzeren med en stipling brush fra Real Techniques, der kan fås hos Love Makeup.

Dernæst tilfører jeg lidt farve – igen holder jeg mig til cremeprodukter. Min favorit pt. er fra Face Stockholm i farven “Tokyo”, men MAC, Bobbi Brown og YSL laver alle fine cremeblushes.

Hele herligheden bliver toppet med highlighter. Jeg ææælsker det stads, for det giver virkelig en friskhed og glød til ansigtet. Min favorit er Skin Glow fra Topshop, men det ser ud til, at den er udgået, for jeg kan desværre ikke finde det på sitet 🙁

Og med det blev vi færdige med min lille serie om perfekt hud. Jeg håber, I kunne bruge det til noget 🙂

Genial boligblog

PhotobucketJeg læser ikke særligt mange boligblogs – i hvert fald ikke i forhold til hvor mange modeblogs jeg dagligt scroller igennem 😉 Én, jeg dog følger fast er Fuck Your Noguchi Coffee Table, som jeg faldt over i en artikel i ALT Interiør. Det er en blog, der på en sygt sjov måde gør grin af interiør og indretning – og hvordan kreative og flotte løsninger også kan virke lidt søgte, selvhøjtidelige og fjollede 🙂 Fx “Fuck your neon accent” (av, der følte jeg mig lidt ramt!) eller “Fuck your periodic table” (eller et gammelt verdenskort fristes man til at sige ;)).

Klart et klik værd – hvor man både kan grine og blive inspireret 😉

Og nu vi er ved emnet: Har du en go’ boligblog, du kan anbefale?

Perfekt hud: På med masken

PhotobucketMasker kan ikke stå alene i et hudpleje-regime – the basics som rens og fugt skal være på plads – men de er uendeligt lækre at forkæle sig med og kan give lidt ekstra, kærlig opmærksomhed til nogle problemområder, som man måtte døje med.

Jeg har tør hud, og det kan nemt få den til at se grå og mat ud – og ikke det dér dewy og fugtmættede look, som vi alle stræber efter 😉 Derfor går jeg meget op i at eksfoliere. Ikke at jeg skræller det øverste hudlag af hver anden dag, bevares nej! Men at jeg blidt fjerner døde hudceller, så jeg ikke ser død ud i ansigtet 🙂

En go’ kemisk peel er et must, hvis du spørger mig. Og jeg er tyer til Over-Night Biological Peel fra Kiehl’s (fås hos Magasin). Det er en gele-agtig maske, som man smører på og lader sidde natten over. Easy peasy! Peeler huden blidt og giver glød til huden <3

Er man til de mere mekaniske slags med korn, kan jeg varmt anbefale Bead Skin Bright Exfoliator Kukui og Jojoba fra det økologiske brand Pai – køb den fx HER. Den har sådan nogle små “gele-korn”, der blidt eksfolierer huden – uden at skurre og skrabe. Det vil vi ik’ ha’ 😉

Fugtmasker er jeg også fan af, når huden ser tør og død hud – og der er det vigtigt at eksfoliere inden, så masken rigtig kan virke. Min favorit er Drink Up Intensive Overnigt Mask fra Origins (fås hos Matas). Generelt er jeg vist fan af masker, der får lov at virke natten over og bare skal skylles af i badet 😉

Skal man kun have en maske, der kan det hele, kan I læse om én, jeg har skrevet om HER.

Stay tuned for sidste afsnit i min perfekt hud-serie – der handler det om makeup 🙂

Har I en go’ maske, I vil anbefale?

Leo-lækker

PhotobucketFor dælen da også! Sikke en lækker sag Céline har smidt i sin forårskollektion. Instant craving efter leo <3

Leopardprint kan godt dele vandene lidt: Nogle er til det, mens andre synes, det er for tacky. Jeg er helt klart på det første hold 🙂 Hvilket hold er I på?

(billede fra purseforum)