FAQ

Jeg får ofte mails eller kommentarer med alle mulige spørgsmål. Først og fremmest tak for dem 🙂 Jeg gør mig altid umage med at besvare dem, men for at gøre det lidt nemmere for mig, og jer, vil jeg samle nogle af dem, der oftest går igen i en FAQ (Frequently Asked Questions).
Hvor gammel er du?
Jeg er en årgang 1986, så pt. er jeg 24.
Hvor er du fra?
Jeg er født og opvokset i Svendborg på Sydfyn. Jeg har boet i Odense et par år, hvor jeg læste på uni. Og for et par år siden rykkede jeg til København, hvor jeg stadig bor.
Er du adopteret?
Det er der rigtig mange, der umiddelbart tror, når de møder mig, men det er jeg ikke. Mine forældre er bådflygtninge fra Vietnam, så det er der, jeg har det kulsorte hår og det mærkelige efternavn fra. Heldigvis var mine forældre smarte og gav mig et dansk fornavn 🙂
Har du nogle søskende?
Jeg er den ældste i en søskendeflok på fem. Jeg har tre yngre søstre og en lillebror.
Hvad laver du til daglig?
Jeg arbejder som journalist. Før det læste jeg journalistik på Syddansk Universitet i Odense, og jeg var i et års i praktik hos ALT for damerne i Hellerup. Jeg får også mange spørgsmål om mit studie, og I er velkomne til at stille flere spørgsmål her.
Hvordan holder du øje med besøgsstatistikkerne?
Jeg bruger for det meste Statcounter og Google Analytics. Til abonnenter bruger jeg Feedburner.
Hvilke billedredigeringsprogrammer bruger du?
Jeg bruger Adobe Photoshop CS3. Læs mere om billedredigeringsprogrammer her.
Hvilket kamera bruger du?
Et Sony Cybershot DSC-T50, der efterhånden er ved at være over tre år gammelt.
Udover at blogge, hvad bruger du så din fritid på?
Jeg synes ikke selv, jeg har vanvittigt meget fritid, så når jeg endelig har noget, slapper jeg af. Læser bøger og blade, hører musik, ser masser af fjernsyn og er sammen med min kæreste, venner og familie.
Da jeg var yngre, sang jeg i kor, jeg spillede i et band, og jeg forsøgte at lære fransk. Egentlig kunne jeg godt tænke mig at tage alle de ting op igen på et tidspunkt – men pt. er tiden ikke rigtig til det, desværre.
Og så ELSKER jeg selvfølgelig at shoppe 😛
Laver du freelance-arbejde?
Kontakt mig på chairfan@ofir.dk.
Jeg har flere spørgsmål. Hvordan kommer jeg i kontakt med dig?
Du kan lægge en kommentar her på bloggen, skrive en mail til chairfan@ofir.dk eller spørge på formspring.
Sidst redigeret: 17. august 2010
Hej, jeg vil bare lige skrive at inlægget gav svar på nogle spørgsmål. tak 🙂